Dit kamera er fyldt med indstillingsmuligheder, så du kan tilpasse det præcist til de motiver, du står overfor, og til dine egne præferencer. I vores nye serie Kameraskolen hjælper vi dig nu til at lære alle kameraets funktioner at kende.
I serien, som kommer til at bestå af ni moduler og over 50 lektioner, gennemgår vi knapper, hjul og funktioner, og nu får du de første to moduler.
Det får du i Modul 1
I Modul 1 får du en video til hvert af de store mærker med overblik over knapper og opbygning. Her gennemgår vi i hver sin lektion kameraer fra henholdsvis Canon, Fujifilm, Nikon, Olympus, Panasonic og Sony, så du kan vælge den video, der passer til dit kamera.
Se de seks lektioner i Modul 1 her
Det får du i Modul 2
I de ni lektioner i Modul 2 gennemgår vi de ting, du grundlæggende skal have styr på, inden du skal ud og tage billeder. Du kan blandt andet se, hvordan du tjekker, om dit kamera er fuldt opdateret, hvordan du gemmer billederne optimalt, og hvilke muligheder du har med kameraets vigtigste knapper.