Kom helt tæt på med teleobjektivet

Det er ikke ægte makro, men du kan opnå et lignende udtryk, når du anvender dit teleobjektiv til at fotografere små dele af naturen.

Man kan lave flotte makrolignende billeder med et teleobjektiv.
© Shutterstock.

Et teleobjektiv anvendes almindeligvis til at komme tættere på ting, der er langt væk, men det egner sig også fortrinligt til nærbilleder af ting, der er relativt tæt på.

Ved naturfotografi kan du eksempelvis fokusere på de helt små grene og blade fremfor større ting som træer, buske og lignende.

Teleobjektivet giver snæver dybdeskarphed og et komprimeret udtryk på de yderste brændvidder og kan på den måde være et interessant alternativ til ægte makro.

Zoom ind

Du opnår størst komprimering og lavest dybdeskarphed, når teleobjektivet er på sin maksimale brændvidde. Så zoom til det yderste for at opnå flot bokeh.

Åbn blænden

Størrelsen på blændeåbningen har også en del at sige for dybdeskarpheden. Jo større blændeåbningen er, jo større sløring af baggrunden opnår du. Ofte er den maksimale blændeåbning på zoom-objektiver ikke særlig stor, men selv en F4.0 giver meget stærk sløring, når brændvidden er 200 mm eller mere.

Husk: Vi har masser af gode tilbud, hvis du ønsker at prøve Digital FOTO. Find dem alle her

Fin fokus

Du skal være helt skarp på dit fokus her, for stort set alt andet end det du har vagt at fokusere på bliver sløret.

Til gengæld opnår du en rigtig flot dybdevirkning, hvor det der er skarpt, springer ud af billeder på en lækker måde.

> Læs også:Derfor er en gimbal perfekt til din fototaske