Ashampoo Backup Pro 25

Med Ashampoo Backup Pro 25 kan du nemt tage backup af dine billeder til ekstern harddisk eller skyen. Som abonnent på Digital FOTO får du her en fuld version.

Det er vigtigt at have backup af dine billeder, videoer og andre filer på computeren. Med Ashampoo Backup Pro 25 opretter du såkaldte backup-planer, hvor du vælger, fx hvilke mapper du vil sikkerhedskopiere, og hvor de skal gemmes. En plan skal kun oprettes én gang, og fremover sørger den for at opdatere med nye filer, når du sætter en backup i gang.

Vi har lavet et samarbejde med den tyske producent Ashampoo, så du som abonnent på Digital FOTO her får en fuld version af programmet. Du skal blot registrere dig hos Ashampoo, når du installerer programmet.

Sådan får du din fulde version

Hent Windows-programmet ved at klikke på Hent her på siden. Installér programmet. Under installationen bliver du bedt om at indtaste en licenskode. Klik på Hent gratis aktiveringskode. Nu kommer du til Ashampoos hjemmeside, hvor du indtaster din e-mailadresse. Vær opmærksom på, at du samtidig giver Ashampoo lov til at sende dig nyhedsbreve. Følg anvisningerne. Har du allerede en konto hos Ashampoo, kan du bruger den.

Opretter du en ny konto, får du nu tilsendt en e-mail fra Ashampoo, hvor du skal bekræfte, at du opretter en konto. Til sidst får du vist din licensnøgle, som du kan kopiere ind i programmet.

Digital FOTO yder ikke support på brugen af programmet.

Hent din fil fra Fordelszonen

Alt indhold i Fordelszonen er testet med sikkerhedsprogrammer. Vi anbefaler dog, at du altid selv har et opdateret antivirusprogram installeret på din computer. Digital FOTO kan ikke gøres ansvarlig for uregelmæssigheder eller tab af data som følge af en installation eller brug af det indhold, som du henter i Fordelszonen samt på eksterne websider, som vi linker til. For at hente det valgte indhold skal du acceptere ovenstående betingelser.