Ashampoo Registry Cleaner 2

Programmet her skanner den såkaldte registreringsdatabase i Windows for beskadigede og overflødige poster og kan slette og reparere den for at forhindre problemer. Det gør din computer hurtigere og mere stabil.

Med Ashampoo Registry Cleaner 2, som du her får i en fuld version, kan du rydde op i Windows’ registreringsdatabase. Det kan gøre computeren hurtigere og mere stabil. Programmet, der oprindeligt kostede 109 kroner, kan udelukkende bruges på Windows-computere.

Sådan installerer du Ashampoo Registry Cleaner 2

Installer programmet, og åbn det. For at få din fulde version skal du registrere dig med din e-mailadresse hos Ashampoo, som kan sende dig e-mails. Har du allerede en konto hos Ashampoo, indtaster du din e-mailadresse og adgangskode til kontoen. Har du ikke en konto, indtaster du din e-mailadresse og derefter den adgangskode, du vil bruge hos Ashampoo. Nu får du tilsendt en e-mail, hvor du skal bekræfte ved at klikke på Click here to Confirm. Derefter er programmet aktiveret.

Sådan bruger du Ashampoo Registry Cleaner 2

Programmet går automatisk i gang med at søge efter unødvendige poster i registreringsdatabasen. Under Description skriver det efterfølgende, hvor mange poster det har fundet. Klik på Delete now for at slette de fundne poster.

Ashampoo Registry Cleaner 2 tager automatisk en backup af registreringsdatabasen, før den sletter poster. Backuppen gemmes som standard i 30 dage, så hvis du oplever problemer efterfølgende, kan du genskabe en tidligere udgave af registreringsdatabasen. Det gør du ved at klikke på Backups, markere den registreringsdatabase, du vil genskabe, og klikke på Restore.

Vi yder ikke support på programmet.

Hent din fil fra Fordelszonen

Alt indhold i Fordelszonen er testet med sikkerhedsprogrammer. Vi anbefaler dog, at du altid selv har et opdateret antivirusprogram installeret på din computer. Digital FOTO kan ikke gøres ansvarlig for uregelmæssigheder eller tab af data som følge af en installation eller brug af det indhold, som du henter i Fordelszonen samt på eksterne websider, som vi linker til. For at hente det valgte indhold skal du acceptere ovenstående betingelser.