Nu skal du betale for at bruge Windows 10 - så dyrt bliver det

Du kommer til at slippe et fast beløb om året, hvis du vil fortsætte med at bruge Windows 10. Det kan hurtigt blive en dyr fornøjelse. Se her, hvor meget du skal have op af lommen.

Det er over tre år siden, at Microsoft lancerede Windows 11. Mere end halvdelen af Windows-brugerne – faktisk hele 62 procent på verdensplan – bruger dog stadig det gamle Windows 10. Det på trods af, at der længe har hængt en dødsdom over systemet.

Microsoft har meddelt, at man ikke længere vil kunne opdatere Windows 10 fra d. 14. oktober 2025. Det betyder, at der som udgangspunkt hverken kommer nye funktioner eller – endnu mere kritisk – nye sikkerhedsopdateringer, som kan holde hackere og virus fra døren.

I lyset af det store antal brugere, der fortsat bruger systemet, har Microsoft imidlertid forbarmet sig og givet mulighed for en livsforlængelse.

Dyrt i længden

Brugere der vil fortsætte med at anvende Windows 10 efter d. 14. oktober 2025, kan købe sig til sikkerhedsopdateringer.

Microsoft har nu meldt ud, hvad den løsning vil koste – og den kan blive dyr, hvis du vil holde systemet i live i mere end et par år.

Der er nemlig tale om en abonnementsløsning, hvor man betaler 30 dollars om året – hvad der svarer til cirka 200 danske kroner.

I lyset af at man for 895 kroner kan købe Windows 11, virker det ikke som en særlig fordelagtig løsning.

Ikke alle kan opdatere

Det er imidlertid ikke alle computere, der kan opdateres til Windows 11. Det kommer om på, hvilke komponenter, der sidder i. Her kan du læse hvad det kræves af din pc, for at kunne køre Windows 11.

At købe helt ny computer for at få adgang til Windows 11 er ikke en løsning, der er gangbar for alle.

En bonus ved at opgradere er dog, at Windows 11 giver adgang til en forbedret version af det gratis indbyggede fotoredigeringsprogram, BIlleder, som du kan læse om her.