De fleste af os har en eller flere gange oplevet, at en ven lige pludselig poster nogle usædvanlige ting på Facebook eller Instagram. Nogle gange har du måske endda modtaget nogle besynderlige beskeder fra dem.
Som regel er det meget tydelige tegn på, at deres konto er blevet hacket. Det vil sige, at din ven ikke længere har adgang til kontoen og derfor ingen kontrol har over det delte indhold.
Det kan det give enorme udfordringer, hvis det er en professionel profil, hvor der er tilknyttet betalingskort eller hvor kontoen har stor betydning for ens indtjening.
Mens det ikke nødvendigvis har en økonomisk konsekvens, når det sker på en privatprofil, så kan det ikke desto mindre være lige så ubehageligt. For pludselig har en anden person adgang til alle de billeder og andre dyrebare minder, vi har delt gennem tiden - Måske sletter de endda alle dine minder.
Heldigvis er der nogle forholdsregler, man med fordel kan tage sig. Er uheldet ude er det nemlig rigtig ofte for sent, og din konto vil kun i yderst sjældne tilfælde kunne komme tilbage til dig.
Der er flere ting, du kan gøre:
TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Vi giver dig noget at tænke over, hver dag - direkte i din indbakke.
Brug et sikkert kodeord
Som udgangspunkt er dit brugernavn og kodeord det eneste, en hacker har brug for, hvis de ønsker at få adgang til din konto
Ofte har man en tendens til at bruge det samme kodeord til mange af sine kontoer, hvilket kun øger risikoen for, at en hacker kan få fingrene i det.
Det hænder nemlig relativt ofte, at kodeord bliver lækket fra forskellige tjenester på nettet, hvor du på et tidspunkt har oprettet en konto. Det vildeste eksempel var fra 2021, hvor mere end 500 millioner Facebook-konti fik lækket log-in oplysninger, men nogle gange er det også mindre hjemmesider, hvor det sker.
Det vil derfor være en god idé løbende at udskifte dit kodeord, da du på den måde nedsætter risikoen for at blive hacket.
Et godt kodeord indeholder som regel både store og små bogstaver, tal og specialtegn.
Totringsgodkendelse
En rigtig god måde at sikre sig på er ved at aktivere totrinsgodkendelse på din Facebook- eller Instagramkonto.
Ved at aktivere dette skal du ikke kun bruge dit almindelige login, men også indtaste en kode du modtager via sms eller med en authenticator-app. Det gør det tæt på umuligt for andre end dig selv at få adgang til kontoen.
Tilknyttede apps og hjemmesider
Du har sandsynligvis brugt din Facebook-konto til at få adgang til andre tjenester, apps eller hjemmesider i løbet af dit liv. Et eksempel kunne fx være Spotify. Det er med andre ord de steder, hvor du har kunne vælge at logge ind med Facebook frem for at lave en ny profil.
Mens Spotify er blandt de mere kendte og store eksempler, så kan det også tænkes, at du har brugt det til mindre tjenester som fx spil og quizzer, og her risikoen for hackere større.
Det er derfor vigtigt, at du en gang imellem tjekker dette igennem. Du skal gøre sådan her:
- Klik på dit profilbillede, for at tilgå din profil
- Vælg 'Indstillinger og privatindstillinger og klik derefter på det punkt, der hedder 'Indstillinger'.
- Herfra vælger du 'Apps og websites'
- Nu kan du gennemgå listen og fjerne tilladelserne for de apps og websites, du ikke længere ønsker skal have adgang til din profil.
Sikkerhedstjek på Facebook og Instagram
Firmaet bag Facebook og Instagram, Meta, ønsker heldigvis også at gøre det lettere for os at sikre vores konti.
De har nemlig gjort sådan, at man kan tage et sikkerhedstjek, hvor man bliver ført gennem mulige justeringer, som kan sikre ens konto.
På Facebook finder sikkerhedstjekket her
Skal du derimod lave sikkerhedstjekket på Instagram, skal du åbne din app og følge nedenstående fremgangsmåde:
- Gå til din profil ved at klikke nederst til højre
- Klik på de tre streger øverst for at åbne 'indstillinger'
- Vælg 'Indstillinger og privatliv' efterfulgt af 'Kontocenter'.
- Rul ned til du finder punktet 'sikkerhedstjek', som du gennemgår.
Meta vil herefter sende dig e-mails, hvis der er unormal aktivitet på din konto. Det er derfor vigtigt, at du reagerer på de mails, hvis du ikke kender til aktiviteten.