Giver dig imponerende landskabsbilleder
Du kan så nemt som ingenting ændre dine billeder til bjergtagende panoramaer af dine bedste landskabsbilleder.
Alt, du behøver at gøre, er at beskære top og bund i dit billede, og det kan gøres i alle redigeringsprogrammer, både de gratisprogrammer, som følger med din PC, Mac og mobil, men naturligvis også i de programmer, der kræver betaling, som fx Lightroom og Luminar Neo.
Forstærker forgrunden
Når man først har prøvet at skyde med en vidvinkelzoom – typisk på 16-35 mm for Canon og Sony eller 14-30 mm, hvis fx bruger Nikons systemkameraer – så vil man hurtigt opdage, at forgrunden nemt kommer til at fylde en stor del af billedet.
Det er særligt smart, hvis det mest interessante i det billede, man vil tage, befinder sig i netop forgrunden, fordi man med vidvinkelzoomen kan fremhæve den.
Man kan ligefrem opleve at blive suget ind i motiver, der er taget på vidvinkelenden af ens 16-35 mm'er, fordi forgrunden spiller en stor rolle.
Lidt øvelse må der dog til, og man skal især være opmærksom på, at man skal meget tæt på sit motiv for at få den ønskede effekt - ofte inden for en meter. Så på billeder af mennesker, fx portrætter, er det en god idé at sikre sig, at de er indforståede med, at man kommer så tæt på, før man går i gang med sine optagelser.
Åbner små og trange rum op
Det er ikke kun landskabsfotografer, der i stor stil har glæde af vidvinklens versatilitet, det samme gælder nemlig også bolig- og arkitekturfotografer.
Smalle gangarealer og små rum får et nyt look og åbnes op, når man bruger den store vidvinkel, som 16-35 mm-objektivet indeholder.
På den måde kan fotografer, som fx tager billeder til ejendomsmæglere, få mindre lejligheder til at virke både større og mere indbydende, end de ellers ville på fx 50 mm.
> Læs også 70-200 mm-objektivet er uundværligt for alle fotografer
Perfekt til at fange begivenheden
En anden gruppe af fotografer, som flittigt bruger dette objektiv, er presse- og bryllupsfotografer – og med god grund.
Vidvinkelzoomobjektivet er nemlig som skabt til at følge med hurtige begivenheder, i takt med at de udvikler sig lige foran fotografen.
Det skyldes bl.a., at man på 16 eller 20 mm fx kan komme komme utroligt tæt på sine motiver og stadigvæk få en masse lækre billeder af flere personer i et gruppebillede eller et nærskud fra festen til eksempel.