Telefonen klikkes hurtigt på plads ved hjælp af en magnet.
Med OM 5 har DJI formået at skære en fjerdedel af vægten i forhold til forrige version af deres motoriserede stabilisatorer til smartphones. Alligevel er der nu en teleskopstang i håndtaget, så telefonen kan trækkes 22 cm længere ud end normalt. Det fungerer især godt til selfieoptagelser, hvor OM 5 nu også uden tøven låser sig fast på dit ansigt og følger det.
I appen DJI Mimo kan man blandt andet lave panoramaer eller timelapse, hvor telefonen roterer undervejs, når man placerer OM 5 på den medfølgende stativfod. Desuden kan appen nu guide dig til bestemte klip, du skal tage, som den sætter sammen til en lille film. Det fungerer fint, men er lidt pjattet. Her er det langt vigtigere, at OM 5 giver stabile optagelser og er god til at følge hovedmotiver.
PRIS
1299 kr.
Kan købes hos droner.dk