Sammenklappet fylder dronen blot 21 × 10 × 9 cm uden propeller.
Med Air-serien får man kameradroner med væsentligt mere pondus, når det gælder optagelse, kontrol og sikkerhed end med de små Mini-droner. Air 3 er C1-klassificeret og vejer over 249 gram, så du skal gennemføre en online-test for at flyve den.
På flere punkter er der tale om en stærk opgradering fra den tidligere Air 2S. Det gælder ikke mindst hastighed og batteriholdbarhed. Sidstnævnte er øget fra 31 til 46 minutter. Efter 24 minutters flyvning havde vi stadig 40 procent tilbage. Også vindfølsomheden er forbedret. Air 3 fløj yderst stabilt med helt rolige optagelser, selv når vi oplevede kraftige vindstød. Sikkerheden med Air 3 er også i top med de samme fintfølende forhindringssensorer som den større Mavis 3 Pro.
Kameradelen har nu to kameraer i stedet for ét, så man både har vidvinkel og en meget brugbar tele. De to kameraer har en 1/1,3”-sensor ligesom Mini 3 Pro i stedet for den større 1”-sensor fra Air 2S.
Fotoopløsningen er op til 48 mio. pixels i stedet for 20 i Air 2S, mens videoopløsningen desværre er skruet ned fra 5,4K til 4K. Man kan dog optage 4K med 100 billeder i sekundet eller 4K med 60 billeder per sekund og HDR, og billedkvaliteten ved både foto og video er virkelig fin – og naturligt nok ikke så anderledes end med Mini 3 Pro.
Desværre kan man ikke optage i højformat i fuld opløsning som med Mini 3 Pro. Med Air 3 kan det kun ske i Full HD, og ved foto er det slet ikke en mulighed. Det er ærgerligt, hvis man gerne vil dele sine optagelser i et mobilvenligt format i optimal kvalitet. Det var i øvrigt en behagelig overraskelse, at Air 3 ikke er væsentligt mere støjende end Mini 3 Pro.
PRIS
8599 kr
Dommen
+
De to kameraer supplerer hinanden perfekt.
Overbevisende stabilitet, hastighed, tracking og sikkerhed.
Både foto- og 4K-kvalitet er god og detaljeret.
God batteriholdbarhed.
–
Ikke muligt at optage foto og 4K i højformat.
Testoptagelser
Oplever du at noget af vores indhold er blokeret, kan det skyldes dine cookieindstillinger.