Indledning
Vores begejstring var til at overskue, da DJI for nylig lancerede deres første 360-graders-kamera og det lille actionkamera, Osmo Nano, men nu må vi bøje os i støvet.
Neo 2 kan købes og styres helt uden fjernbetjening, og den kan lette og lande direkte på en håndflade. Den er skabt til at følge og filme sin ejer, når han cykler, løber, vandrer, står på ski eller lignende. Med en lille skærm på fronten og knapper på siden kan man vælge program, afstand og otte vinkler, og så er dronen ellers i luften på sekunder.
Læs mere
Sporingen er altafgørende i denne kategori, for hvis du i tide og utide skal stå af cykel eller ski for at hente dronen uden for din rute, er idéen ikke længere så god. Vi lod derfor Neo 2 følge efter os i en række scenarier, og vi har aldrig set så god en sporing før – heller ikke i langt dyrere droner. Mellem træer og buske bed den sig fast, når vi cyklede med op til 43 km i timen. Selv når vi lod den spore erfarne mountainbikere i 180 graders sving og over flyvehop, holdt Neo 2 for det meste fast. Enkelte gange blev hoppene så vilde, at dronen mistede sporingen, men så blev den hængende helt stille i luften, til vi manuelt fik styret den ned igen. Neo 2 kan dirigeres med håndbevægelser, så man midt i sin aktivitet kan skifte vinkel og højde for at få nye optagelser i kassen.
Billedkvaliteten er stadig funderet i en lille sensor på ½", men endnu en gang har DJI med intelligent computerkraft vredet bedre resultater ud end før. Video er overraskende god især i dagslys med flotte og naturlige farver, og det dynamiske omfang er meget bedre kontrolleret, end vi turde håbe på.
PRIS
2590 kr.
2 hurtige om DJI Neo 2
Vi fik 13 minutter ud af et batteri, men mange af vores optagelser var blot korte klip, og der følger tre batterier med. Pakken med et batteri koster 1890 kroner.
Der er forhindringssensorer hele vejen rundt, og den i fronten kan se i mørke. Rækkevidden med telefonen er op til 150 meter. Med fjernbetjeningen over en km.
Sådan gjorde jeg
Neo 2 er først og fremmest en drone, der er beregnet til at følge og filme sin ejer. Derfor tog jeg den med på et udfordrende mountainbike-spor med skarpe sving og høje flyvehop, hvor jeg lod den flyve uden min kontrol.
Her er min konklusion
Til prisen kan man ikke købe en bedre drone end Neo 2. At den så også har markedets bedste og mest pålidelige sporing er lidt af en overraskelse. Billedkvaliteten har fået et stort løft, og jeg gætter på, at DJI har sat prisen så utrolig lavt for at holde konkurrenterne på sikker afstand.
Karakter
Specifikationer
4K/60 videoopløsning
12,0 mio. pixels
17 mm
151 gram
Testoptagelser
Oplever du at noget af vores indhold er blokeret, kan det skyldes dine cookieindstillinger.
Oplever du at noget af vores indhold er blokeret, kan det skyldes dine cookieindstillinger.
Oplever du at noget af vores indhold er blokeret, kan det skyldes dine cookieindstillinger.
Oplever du at noget af vores indhold er blokeret, kan det skyldes dine cookieindstillinger.
Oplever du at noget af vores indhold er blokeret, kan det skyldes dine cookieindstillinger.
Oplever du at noget af vores indhold er blokeret, kan det skyldes dine cookieindstillinger.


