SVAR:
Der er en del at spare ved at købe et uoriginalt batterigreb, og hvis du vælger et af de mere kendte mærker som fx Hähnel, Phottix eller Meike, så er det en glimrende investering. Du kan ikke regne med, at de mekanisk når helt samme kvalitet som de originale, og det er heller ikke givet, at de er vejrbestandige i samme grad som kameraproducenternes egne. Men det behøver jo ikke betyde det store – især ikke hvis det kun skal bruges en gang imellem. Du kan købe batterigreb fra fx Meike eller Phottix for mellem 500 og 1000 kroner afhængigt af kameramodel.
- De uoriginale batterigreb har de samme knapper til at vælge fokuspunkter samt til at låse fokus eller eksponering som kameraproducenternes egne.
- Batterigrebet skubbes op i kameraets batterirum og spændes fast via skruen, der matcher kameraets stativgevind i bunden.
- Man indsætter det genopladelige batteri fra sit kamera i batterigrebet på samme måde, uanset om det er originalt eller ej.