SVAR:
Multiindstilling kaldes også stroboskop-flash. Du programmerer funktionen til at udsende et bestemt antal blink i den tid, kameraets lukker står åben. Derved fryser du forskellige faser af en bevægelse, som her tennisspillerens slag. Vælg en lang lukkertid som fx 5,0 sekunder.
- Lokalet skal være så mørkt, at eksisterende lys ikke generer flashlyset.
- Kameraet skal være på stativ, så fx omgivelserne er samme sted på alle eksponeringer.
- Det er en vanskelig teknik at mestre. Øv dig før en vigtig optagelse.
- Flashen skal indstilles til at give det antal glimt, du ønsker, motivet skal fastholdes i.