Fujifilm instax Link WIDE

Den største og den bedste.

Instantprintere er ofte i lommestørrelse, men det giver rigtig god mening at gå op i størrelse, som Fujifilm har gjort her. En sådan printer skal nemlig være nem at flytte rundt på, men dens primære arbejdsopgaver vil være inden for hjemmets fire vægge.
Den blækløse fotoprinter til smartphones måler 13 x 14 cm, og papiret til instax Link WIDE er med 10,8 x 8,6 cm større end normalt. Vi vil klart foretrække de større billeder, uanset om de skal bruges til køleskabet, postkort eller opslagstavlen.

Billedkvaliteten er rigtig god med flotte, levende farver på et let skinnende papir, der gør noget godt for de fleste billeder, ikke mindst i sort-hvid. Det er ubetinget det nemmeste stykke instantfotoudstyr, vi har forbundet til telefonen via Bluetooth – det tog få sekunder og lavede ikke det sædvanlige vrøvl.

Appen er nem at begå sig i, og der er mulighed for både at lave kollager og bruge grafik – og endda tilføje en QR-kode, som kan linke til lyd eller video. Prisen på seks-otte kroner per print er, som med stort set alle instantprintere, til den høje side, men dog rimelig.

PRIS
1099 kr.