HP Sprocket Select

Den lille fotoprinter til mobilbilleder fra HP leverer større print end forgængeren, men Sprocket Select skuffer på væsentlige områder.

Med Sprocket Select kan du printe små instant-billeder fra mobilen, der er 30 procent større end med forgængeren Sprocket, hvilket er et fint fremskridt. Men den lave opløsning på 321 x 600 dpi sætter sine spor i form af grynede billeder. Sprocket Select benytter en såkaldt Zink-teknologi, hvor farverne påføres på én gang. Hverken farve- eller detaljegengivelse er imponerende. Kontrastfyldte områder fik blålige omrids, og rene flader fremstod ujævne.

Det tog et minut og ti sekunder at udskrive et foto. Da vi havde printet fire fotos i træk, lyste printeren rødt, og en advarsel poppede op i den udmærkede app og oplyste, at printeren var varm og skulle køle. Det brugte den over et minut på, før vi igen kunne printe – og så kom advarslen igen. Det er skuffende.

PRIS
995 kr.