Ud over en Arca-plade til kameraet medfølger plader og beslag til mobiltelefoner.
Benro har fundet et hul i markedet, og tak for det. De fleste bordstativer er udført i trist plastic med få justeringsmuligheder, men Benro sigter med TablePod Pro højere. Stativet er eksklusivt udført med ben af kulfiber og et hoved i absolut topklasse.
Benene kan vinkles i forskellige grader – også helt fladt, så man kommer helt ned i bord- eller jordhøjde. Sammenfoldet måler det kun 22 cm og vejer 330 gram. Gummifødder sørger for et godt greb, og der kan monteres lamper eller andet udstyr på benene.
Det gedigne kuglehoved kan justeres med en stor skrue som normalt, men usædvanligt for et bordstativ er der også en skrue til at justere den vandrette bevægelse. Stativet har en maksimal belastning på tre kilo og kunne uden problemer holde vores Fujifilm X-T4 til fx makrooptagelser.
PRIS
1095 kr.