Tube Light TL60 er et avanceret LED-lysrør, som leverer kreativ belysning både inde og ude. Der er indbygget Bluetooth, så man kan fjernbetjene røret via en app på telefonen. Køber man et sæt med to eller fire rør, medfølger en fjernbetjening med de samme muligheder som appen.
Man kan styre op til 32 kanaler til den helt store opstilling. Det er dog også nemt bare at indstille farve og funktion direkte på lysrøret. Vi kunne vælge en præcis kelvin-værdi eller et af de 40 indbyggede farvefiltre, hvilket var perfekt til vores portrætter. Man kan også vælge en nøjagtig RGB-værdi.
Til video er der sjove effekter, som fx kan simulere lyset fra et flimrende tv eller udrykningslys fra en ambulance. Med sin enkle betjening er TL60 inspirerende og sjov at arbejde med.
PRIS
1395 kr.