Der medfølger et gummicover, som kan monteres og sikrer mod stød og slag.
Denne lille eksterne SSD-harddisk måler blot 66 x 33 x 14.5 mm, så den er ikke meget større end en tændstikæske. Drevet kan bruges på både Mac, pc og Android fra det øjeblik, du tager det ud af æsken. Vi testede versionen på en terabyte, men den fås også med 500 gigabytes eller to terabytes. Drevet er stød- og stænksikret med en såkaldt IP55-certificering, og det klarede da også, at vi sprøjtede vand på det og lod det falde fra 1,5 meters højde.
Overførselshastigheden er god, men for at få op til 2000 megabytes i sekundet, som producenten lover, kræver det den meget sjældne USB 3.2 Gen 2x2-standard. På en pc uden 2x2-standarden overførte vi 20 gigabytes fotos til computeren på 31 sekunder, svarende til 645 megabytes i sekundet, hvilket matcher konkurrenterne.
PRIS
1332 kr.