Gutterne hos Eyefi er klar med nye kort, som udmærker sig ved at have indbygget wi-fi. Det er smart til kameraer, som ikke har det indbygget.
Det største af dem, Eyefi Mobi Pro 32 GB WiFi SDHC, kan forduden video og jpg-filer også overføre raw-filer til telefon eller pc, straks efter du har taget billedet.
Kortet kommer i tre størrelser, 8,0, 16 og 32 gigabytes.
Det store udløser et års gratis medlemsskab af Eyefi Cloud, en internettjeneste, der udvider mulighederne med kortet, mens de to små giver 90 dages medlemsskab.
Læsehastigheden opgives til 23 megabytes i sekundet og skrivehastigheden til 13 megabytes i sekundet.
Eyefi Mobi Pro 32 GB WiFi SDHC kommer på markedet inden for nogle uger til en vejlende pris på 799 kroner.