Det bedste hukommelseskort til dit kamera

Næsten hver gang der bliver lanceret et nyt kamera, bliver der skruet op for hastigheden, så du fx kan skyde serier med 30, 60 eller endda 120 billeder i sekundet. Samtidig er der pres på videoformaterne, hvor 4K-opløsning nu er standard og 8K langsomt bliver en del af de dyreste modeller.

Det stiller store krav til det hukommelseskort, du sætter i kameraet eller actionkameraet. Herunder gennemgår vi de forskellige typer hukommelseskort, som bruges i kameraer, actionkameraer, droner og telefoner, og så hjælper vi dig med at vælge det bedste.

Hukommelseskort er små harddiske uden bevægelige dele, der bruges i en masse forskellige typer elektronik. Her kan du gemme billeder, videoer, musik, dokumenter, spil og meget andet. Hukommelseskortene bruges bl.a. i kameraer, actionkameraer, telefoner og i spillekonsoller som fx Nintendo Switch.

Der findes mange forskellige typer af hukommelseskort, som du kan læse mere om herunder. Først og fremmest har de forskellig udformning, så kortet skal passe til det apparat, du sætter det i. Desuden har de forskellige kapaciteter og hastigheder.

Vil du have det bedste, bør du gå efter dem med den højeste skrivehastighed. Det er dog også de dyreste, og det er slet ikke sikkert, at dit kamera kan udnytte den høje hastighed, eller at du tager billeder på en måde, hvor den meget høje fart er nødvendig.

Hastigheden er afgørende for, hvor mange billeder du kan tage i høj hastighed med dit kamera og dermed, hvor længe du kan skyde i højeste hastighed. Det kan gøre forskellen på, om du får det rigtige skud i kassen eller ej.

Kameraet har en såkaldt buffer, hvor billederne kortvarigt gemmes, inden de sendes til hukommelseskortet. Bufferen har forskellig størrelse fra kameramodel til kameramodel, og når den er fyldt, kan kameraet ikke fotografere, men må vente til billederne er gemt på kortet.

Med et langsomt kort bliver bufferen hurtigere fyldt, mens der går længere tid med et hurtigt kort. Du kan læse mere om, hvad hastigheden på hukommelseskort betyder her.

Udover at du selvfølgelig skal vælge den type hukommelseskort, som passer i dit kamera, er det heller ikke sikkert, at dit kamera kan udnytte de hurtigste kort. Fx har de hurtigste SD-kort en skrivehastighed på omkring 300 MB/s, men det kræver, at kameraet er UHS-II-kompatibelt, ellers bliver hastigheden maksimalt omkring 100 MB/s. Så er det bedre at vælge et langsommere og billigere kort.

Hastigheden har også betydning ved videooptagelse, hvor optagelse i 4K kræver hurtigere kort end Full HD. Og du kan kun optage 8K på de hurtigste kort og korttyper.

Der kan også være andre egenskaber, som kan spille ind på dit valg. Hukommelseskort er generelt ret robuste, men nogle er ekstra hårdføre, så de i endnu højere grad modstår stød, støv og mudder og at blive bøjet.

Du skal først og fremmest vælge den rigtige type, så kortet passer i dit kamera. I specifikationerne eller i manualen kan du se, hvilken type kort kameraet bruger. Nogle kameraer har to kortpladser, og nogle af dem kan tage to forskellige korttyper.

Derefter handler det om hastighed og kapacitet. Hastigheden spiller især en rolle, hvis du tager længere serier af fx fugle i flugt eller sportsudøvere, men den ikke er så vigtig til portrætter, landskaber og fx arkitektur.

Desuden skal du tage stilling til kapaciteten – altså hvor meget plads der er på hukommelseskortet.

Tager du udelukkende billeder, har du plads til mange fotos på selv mindre hukommelseskort. Filstørrelsen kan svinge en del fra kamera til kamera, men et jpeg-billede fra et nyere systemkamera fylder måske 15 megabytes, men et raw-foto fylder 50 megabytes. Så vil du have plads til godt 4000 jpeg-billeder eller 1200 raw-billeder på et hukommelseskort på 64 gigabytes.

Video kan dog virkelig være pladskrævende. Et minuts optagelse i 4K fylder typisk omkring en gigabyte, mens 8K fylder adskillige gigabytes, og så får man hurtigt fyldt et kort på 64 gigabytes. De største hukommelseskort i dag er på omkring to terabytes.

SD-kort er ekstremt udbredte og har været dominerende i mange år. De bruges i mange kameraer og andet udstyr. De lidt ældre kort er af UHS-I-typen. De kan kendes på, at de har én række kontakter på bagsiden. UHS-II har to rækker kontakter og kan komme op på en skrivehastighed på omkring 300 MB/s, hvor UHS-I er på omkring 100 MB/s. UHS-II-kort kan bruges i kameraer og kortlæsere, der kun understøtter UHS-I, men man udnytter ikke den højere hastighed.

Der er også udviklet UHS-III- og SD Express-standarder, som er endnu hurtigere, men der er endnu ikke kameraer, som kan udnytte dem.

microSD-kort svarer til SD-kort og bruger de samme betegnelser, men er fysisk en hel del mindre. De bruges især i kameradroner, actionkameraer og telefoner, men også i almindelige kameraer. Ved hjælp af en adapter, som typisk følger med kortet, kan det også bruges i kameraer og andet udstyr, som benytter SD-kort.

Flere og flere nyere kameraer kan bruge CFxpress-kort, som er meget hurtige. De bruges især i kameraproducenternes topmodeller, og kameraerne kan ofte også bruge SD-kort, som typisk er billigere.

Lige nu er der to forskellige typer CFexpress-kort, som har forskellige fysiske størrelser, nemlig CFexpress Type A og CFexpress Type B.

Type A er den mindste type af CFexpress-kort og bruges især af Sony-kameraer. Skrivehastigheden på de hurtigste kort er op til 1700 MB/s. Man kan få adaptere, så kortene kan bruges i kameraer, der ellers tager CFexpress Type B.

CFexpress Type B er lidt større end Type A-kortene og bruges i nogle af topmodellerne fra bl.a. Canon, Nikon og Panasonic. Her er de hurtigste kort i dag oppe på en skrivehastighed omkring 3500 MB/s.

XQD er forgængeren for CFexpress Type B og har samme fysiske størrelse. Det blev kun brugt i forholdsvis få kameramodeller, og flere af dem fik firmwareopgraderinger, så de kan bruge CFexpress Type B.

Denne ældre korttype bruges i mange ældre kameraer og kan stadig købes. Organisationen bag kortet, CompactFlash Association, står nu bag CFexpress.