Gomatic Accessory Case

Stor udenpå – lille indeni.

Med sine 21 x 14 x 10 cm fylder denne case for meget i tasken i forhold til kapaciteten.

Fotografen og YouTube-stjernen Peter McKinnon blev tilsyneladende så opslugt af sit samarbejde med Gomatic, at han slet ikke kunne stoppe igen. Vi har tidligere rost McKinnons rygsæk, Camera Pack, og tilbehør til samme, men med Accessory Case begynder vi at miste lysten til flere spin off-produkter.

Accessory Case er en foret boks med lynlås, der blot kan indeholde et actionkamera og lidt tilbehør. Det indhold kunne med fordel pakkes i ledige hjørner og lommer i den større fototaske eller rygsæk, der alligevel skal med på tur.

Materialerne er i samme lækre stil som det andet tilbehør i serien, og har man et særligt behov, kan den gennemførte case sagtens gøre god gavn. Man kan også spare pengene og bruge den udmærkede model, der følger med et GoPro.

PRIS

395 kr.