Gomatic Cube Pack

Feriens forvandlingskugle.

Serien fra Gomatic er designet sammen med fotografen Peter McKinnon.

Cube Pack er en smart foret boks på bare syv liter, der lige akkurat kan indeholde et kamera og to mindre objektiver. Den er skræddersyet til Gomatics lækre Camera Pack-rygsæk, men kan også bruges i fx en kuffert. Når man så er fremme på ferien og ikke vil slæbe på en stor kamerataske, kommer Cube Pack til sin ret på dagsturen. Bag en lynlås gemmer sig nemlig yderligere 14 liter. Det hele foldes ud til en smart lille rygsæk, og så danner den oprindelige boks på syv liter bunden, hvor kameraudstyret bliver liggende. I de øverste 14 liter fik vi nemt plads til en sweatshirt, en madpakke, en drikkedunk og en bog.

Hele tasken vejer blot 630 gram, så ikke mindst skulderstropperne er tynde, men alt er alligevel i en lækker og regntæt kvalitet.

PRIS:

975 kr.