Think Tank MindShift Rotation 34L Backpack

Unik adgang til lille udrustning.

Denne store rygsæk har en helt unik måde at tilgå kameraudstyret på. Det placeres i en særlig indsats nederst i tasken, der fungerer som en bæltetaske og desuden udgør rygsækkens kraftige hoftebælte. Ved at åbne en magnetisk flap i siden kan man trække hoftebæltet rundt, så kameraindsatsen kommer frem på maven. På den måde kan man komme til fotogrejet, mens man beholder rygsækken på. Det er effektivt og hurtigt, og indsatsen beskytter kameragrejet godt – også mod tyveri.

Vi kunne dog godt ønske lidt mere plads i indsatsen. Vi lagde et større systemkamera med et 24-105 mm-objektiv på og en oplader i indsatsen, og så var der plads til et mindre objektiv og lidt tilbehør, men vi kunne ikke have en 70-200 mm med. Til gengæld er der rigtig god plads til jakker, trøjer, en madpakke og lignende i den øverste del af tasken.

Skulder-, brystremme og hoftebælte kan tilpasses på et væld af måder. Man kan blandt andet justere højden på skulderstropperne, så rygsækken sidder behageligt. Skulderstropperne måtte dog godt være lidt bredere.

PRIS

2595 kr.