Der følger et ekstra kabel med, så mikrofonen også kan bruges med en smartphone.
Mikrofonen i dit kamera er i bedste fald middelmådig, og derfor bør du overveje en ekstern mikrofon til video. MKE 200 er 69 mm lang, vejer blot 48 gram, virker uden batteri og kan placeres i flashskoen. Mikrofonen er retningsbestemt og tilsluttes nemt til kameraet med det medfølgende kabel, der har en smart skrue, så den sidder helt fast under brug.
Lyden er god og tydelig – den minimale størrelse taget i betragtning, og i blæsevejr havde vi ingen problemer med generende vindstøj takket være den medfølgende vindhætte. Inde under ydersiden er selve mikrofonen placeret i et smart ophæng, der gør den mindre modtagelig overfor stød og dermed dårlig lyd. Hos konkurrenten RØDE VideoMicro er denne løsning noget mindre elegant.
PRIS
695 kr.