Canon RF 1200mm F8.0 L IS USM

Demonstration af magt.

Ganske få har brug for 1200 mm, og endnu færre har råd. Derfor må vi konstatere, at Canon først og fremmest markerer, at de kan noget, som ingen andre kan. Det er da også imponerende, at verdens kraftigste tele til spejlløs full-frame kan koges ned til en længde på 54 cm og en vægt på bare 3340 gram. Forgængeren fra 1993 var 30 cm længere, vejede det femdobbelte og kostede 600.000 kroner.

Vægten betyder, at vi var i stand til at håndholde den nye udgave i kortere omgange, da vi tog på fugletur. For det er først fremmest til sky og/eller små dyr, at så heftig en brændvidde kommer til sin ret – og så formentlig i overvågningsbranchen. Trods en behersket lysstyrke, leverer Canons verdensrekord imponerende billeder. Godt nok er hjørnerne ikke helt skarpe, og vi er naturligvis ikke på niveau med de bedste teler på 600 mm, men med 1200 mm kommer man bare dobbelt så tæt på, og er motiverne mindre end cirka 200 meter borte, er kvaliteten meget fornem. På længere afstande kan det knibe lidt mere med detaljerne, når fugt eller varmedis slører udsynet.

PRIS

191.995 kr.

Testbilleder