Denne vidvinkel til Canons spejlløse full-frame-kameraer er et billigere alternativ til den lysstærke RF 15-35mm F2.8 L IS USM. Der er dog kun 3000 kroner at spare, så der er stadig intet rigtig billigt modspil her. F4.0-udgaven har dog også lidt ekstra vidvinkel og en vægtbesparelse på 300 gram.
Finishen er lækker og i samme klasse som F2.8-versionen. Den kompakte optik balancerede perfekt på vores R6, hvor stabilisering i både kamera og objektiv fungerede rigtig godt. Autofokussen arbejdede lynhurtigt og lydløst.
Billedkvaliteten er virkelig fin. På 14 mm er der flot skarphed fra midte til hjørner fra fuld blænde til F11. Det samme gælder de andre brændvidder, men med den bonus, at skarpheden i hjørnerne er god selv på F22.
PRIS
14.795 kr.