Canon RF 24-105mm F4-7.1 IS STM

Med allroundoptikken Canon RF 24-105mm F4-7.1 IS STM har Canon et prisstærkt alternativ til den dyre F4.0-version. Der er endda indbygget billedstabilisering.

Det kompakte full-frame-objektiv på 395 gram er skræddersyet til det lille systemkamera EOS RP, hvor det balancerer væsentligt bedre end det store og dyre RF 24-105mm F4.0L IS USM. Autofokussen arbejder hurtigt og stille, og både zoom- og fokusring kører godt. Med en nærgrænse på 13 cm kunne vi også tage fine nærbilleder med en flot baggrundssløring. På 105 mm er største blænde F.7.1, hvilket stiller ekstra krav til lysforholdene, men den indbyggede billedstabilisering hjælper godt. På 24 mm ses markant fortegning i raw-filerne, men kameraet retter det fint op i jpeg-billederne. Der er vignettering på fuld blænde fra 24 til 35 mm. Skarpheden er er generelt fin i billedmidten på alle brændvidder op til F11, mens hjørnerne desværre aldrig bliver rigtig skarpe.

PRIS
4099 kr.

Testbilleder