Canon RF-S 18-45mm F4.5-6.3 IS STM

Let debutant med fin skarphed.

Optikken, der ikke er forseglet, har ingen knapper – kun fokus- og zoomring.

Dette lille zoomobjektiv er blandt de første to RF-S-optikker til Canons nye serie af R-kameraer med APS-C-sensor. Objektivet, der omregnet dækker 28,8-72 mm, har billedstabilisering og er derfor en fin partner til EOS R10, som ikke har stabilisering.

Også på vores R7 føltes objektivet med en vægt på kun 130 gram og en længde på bare 4,4 cm i fin balance. Længden fordobles dog, når objektivet drejes ud til aktiv position. Udformning i plastic føles desuden skrabet.

Optikken leverer til gengæld virkelig fin skarphed i hele billedfladen fra fuld blænde til F11, så længe man bevæger sig mellem 18 og 35 mm. På 45 mm er skarpheden dog først fin på F8.0. Der ses ingen vignettering eller fortegning. Autofokussen arbejder helt stille, hurtigt og sikkert.

PRIS

2795 kr.

Testbilleder