Hånd der holder et objektiv

Uanset hvilket kamera du har, så skal du altid sørge for, at det er opladt, inden du foretager en firmware-opdatering.

© Shutterstock

Derfor skal du opdatere firmwaren i dit objektiv

Du kan få endnu bedre billedkvalitet i dine billeder, hvis du opdaterer dit objektivs firmware. Det eneste, du skal gøre, er at finde den nyeste opdatering og installere den i dit kamera. Se her, om der er lavet en opdatering til din optik.

2. september 2020 af Christian Trant

På samme måde, som du formentlig opdaterer systemet i din telefon med jævne mellemrum, så bør du også opdatere dit objektiv, hvis der er kommet ny firmware.

Opdateringerne af firmware kan indeholde forbedringer af eksempelvis autofokus og billedstabilisering, men de kan også indeholde fejlrettelser, så dit objektiv kommer til at fungere endnu bedre.

Du skal først tjekke, hvilken opdatering eller version dit objektiv har i forvejen. Det gør du i kameraets menu under punktet Opsætningsmenu og Firmwareversion. 

Dernæst skal du tjekke, om der er kommet en nyere version til dit objektiv på producentens hjemmeside.

Læs også: Derfor skal du opdatere dit kameras firmware

En række forskellige objektiver.

Det er vigtigt, at du orienterer dig grundigt på producentens hjemmeside, så du henter den firmware, der passer til dit objektiv.

© Shutterstock

Sådan finder du nye opdateringer

Det er ikke alle producenter, der udsender opdateringer, men nedenfor finder du links til producenternes side, hvor de offentliggør firmware-opdateringer. 

Find firmware-opdateringerne her:

For Nikon-opdateringer, klik her.

For Canon-opdateringer, klik her.

For Sony-opdateringer, klik her.

For Tamron-opdateringer, klik her.

For Samyang-opdateringer, klik her.

For Leica-opdateringer, klik her.

For Zeiss-opdateringer, klik her.

Kamera der opdaterer.

Sørg for at læse producentens instruktioner grundigt igennem, inden du går i gang. 

© Shutterstock

Sådan opdaterer du objektivets firmware

Hvis der er udkommet ny firmware til dit objektiv, så kan du lægge den over på kameraets hukommelseskort. Du overfører opdateringen til kortet, og bagefter sætter du hukommelseskortet tilbage i kamerahuset. 

Den nye opdatering finder du i kameraets menufunktion. Herefter trykker du OK til den nye firmware. Opdateringen tager typisk 10-20 sekunder, og herefter er dit objektiv nu opdateret.  

Få meget mere vejledning i Digital FOTO

I Digital FOTO nr. 14/2020 kan du kan læse endnu mere om, hvordan du installerer ny firmware til dit objektiv. Her guider vi dig til, hvordan du kommer igang, og hvilke overvejelser du bør gøre dig, inden du sætter gang i processen.

Du lærer, hvordan du installerer firmwaren, og hvordan du holder dig ajour med nye opdateringer. Herudover får du også en komplet liste med de nyeste opdateringer.

Er du endnu ikke abonnent, kan du lige nu få to magasiner og den spritnye fotobog "Bliv en bedre fotograf" for kun 49 kr! Bogen er en komplet og brugbar guide til alle de vigtigste motiver, og der er masser af eksempler og trin-for-trin-vejledninger.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...