SVAR:
Blændetallet angiver en brøk, og det er grunden til, at man også ser det skrevet som fx f/4.0. F’et står for focal length, eller brændvidde, og blændetallet fortæller, hvor stor blændeåbningens diameter teoretisk er i forhold til brændvidden. Det betyder også, at blændeåbningen ikke er fast, men ændrer sig med brændvidden. Skyder man ved F8.0 på 24 mm, er blændeåbningen 24 mm/8 = 3 mm. Bruger man samme blænde på 300 mm, er hullet vokset til 300 mm/8 = 37,5 mm. Det forklarer også, hvorfor kraftige teler ikke er så lysstærke. Et objektiv på 600 mm F1.8 ville i teorien kræve en blændeåbning på 333 mm.
Hvordan hænger det sammen?
SPØRGSMÅL: Jeg er lidt forvirret over blændeskalaen. Jeg synes, det er mærkeligt, at et stort blændetal giver en lille blændeåbning. Hvordan hænger det sammen?