SVAR:
Der er to sæt blændeværdier med betegnelserne F og T. De er ikke helt ens. F-blænderne benyttes typisk af fotografer, mens T-værdierne bruges af filmfolk. Grunden til, at vi ser objektiver med T-værdier, er, at der er kommet en masse objektiver til videooptagelse, nu hvor filmfolk bruger spejlreflekskameraer til optagelser. F angiver objektivets teoretiske lysstyrke, men da der er et lystab i objektivet, bruges T-værdien til at angive lysstyrken fratrukket lystabet og dermed den reelle lysstyrke. T-værdien er derfor marginalt lavere.
Hvorfor står der T ved blænden?
SPØRGSMÅL: Blændeværdier angives som udgangspunkt altid med et F. Nu har jeg set blændeværdier angivet som T1.5. Jeg vil gerne vide, om der er forskel på F og T, eller er det reelt det samme?