undgå kromatisk aberration

De fleste fotografer har oplevet farvefejl eller kromatisk aberration i billederne. Det er der heldigvis en løsning på.

© Shutterstock

Kromatisk aberration: Derfor opstår de underlige farver i billederne

Hvis du oplever, at der er farvede omrids i kontrastfyldte overgange i dine fotos, er der tale om en meget udbredt optisk fejl. Fænomenet hedder kromatisk aberration. Her kan du se, hvordan det opstår, og hvad man kan gøre ved problemet.

Når du tager billeder af fx nøgne træer mod en lys himmel, kan du opleve, at der langs med grene er farvede omrids i fx grønne eller violette nuancer. 

Det er de voldsomme kontraster i lysforholdene, som forårsager fænomenet, der kaldes kromatisk aberration.

Kromatisk aberration er en farvefejl, som optrådte massivt på tidligere digitalkameraer. I dag ses  kromatisk aberration ikke i samme omfang, men du kan opleve problemet især på vidvinkel og med objektiver, der ikke er af så høj standard.

Dyre objektiver er ofte fri for fænomenet - men ikke altid. 

Herunder kan du se, hvordan kromatisk aberration opstår, hvordan du ser fejlen, og hvordan du løser problemet.

Sådan opstår kromatisk aberration

I nogle linser og objektiver brydes lyset på en måde, så ikke alle farver kan fokuseres i sensoren på én gang. 

Fejlen kan opstå i billigere glassorter og i objektivkonstruktioner, der ikke er fuldt korrigerede for denne fejl. 

Kromatisk aberration ses især på vidvinkelobjektiver, hvor det nærmest er umuligt at undgå.

Kromatisk aberration

Hvis objektivet ikke får samlet lysets farver på det samme sted, vil de optræde forskudt på billedplanet. Derfor ser du kromatisk aberration.

© Shutterstock

Sådan ser du kromatisk aberration

Fejlen ses som en grøn, rød eller violet skygge i kontrastfyldte overgange især i hjørnerne af dit billede. 

Den er som regel ledsaget af nedsat skarphed. Kun i grove tilfælde ses fejlen længere inde mod billedmidten.

Kromatisk abberation

Her har vi zoomet ind på et billede med tydelig kromatisk aberration. Det ses som grønne og violette omrids i kontrastfyldte overgange.

© Digital FOTO

Sådan løser du problemet med kromatisk aberration

Du kan fjerne kromatisk aberration i Lightrooms Develop-modul. 

Gå til panelet Lens Corrections. Klik på Profile, og marker Remove Chromatic Abberation. Programmet vil nu genkende dit objektiv, og udligne for de kendte fejl, der findes for netop det objektiv. 

Hvis du vil finjustere med skydeknapper, så klik på Manual i stedet for Profile. 

Photoshop har lignende muligheder.

Lens Correction i Lightroom

Et flueben ved Remove Chromatic Aberration i Lightroom kan fjerne en stor del af problemet.

© Adobe

Spørgsmålet om kromatisk abberation kommer fra Brevkassen i magasinet Digital FOTO nummer 8/2018. Her får du også svar på, hvordan du undgår reflekser i briller og hvorfor du får korn i dine billeder. 

I bladet får du også en stor guide med alt, du skal vide om at fotografere med flash. 

Køb bladet i din bladbutik, eller tegn abonnement og læs det aktuelle nummer med det samme med vores magasinapp Wype. 

Redaktionen anbefaler: 100 tips og kurser til billedbehandling 

Har du helt styr på, hvordan du gør farverne flottere og detaljerne skarpere, når du redigerer dine billeder? 

Ellers er det måske nu, du skal lære det. 

Digital FOTO har netop udgivet en ny bog med 100 tips og kurser til Photoshop, Lightroom og Elements. 

Bogen er skrevet, så der er noget til alle niveauer. Altså får du glæde af den, uanset om du er nybegynder eller allerede fotograferer i raw og redigerer alle dine billeder. 

Med bogen i hånden kan du nemt bringe dine billeder til helt nye højder takket være de udførlige trin for trin-vejledninger, hvor vi guider dig gennem de forskellige funktioner, justeringsmuligheder og effekter. 

Lige nu kan du få bogen 100 Tips og kurser med to numre af Digital FOTO for kun 49 kroner + porto. I alt 98 kroner. Læs mere om bogen her.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...