Kan man leve med manuel fokus og en maksimal blænde på F4.0, så er Laowas nye vidvinkel på kun 228 gram noget af et kup. Objektivet, der passer til full-frame-systemkameraer fra Canon, Leica, Nikon og Sony. Vi testede på sidstnævnte. Laowa kalder objektivet Zero-D, der står for zero distortion, altså nul fortegning. Det er ikke helt rigtigt, men fortegningen er ganske lille i forhold til brændvidden.
Skarpheden er suveræn allerede fra F4.0, og ved F8.0 bliver hjørnerne også skarpe. Der er dog tydeligt mørke hjørner fra F4.0 til F8.0, og selv på F22 forsvinder de ikke helt. Objektivet har blænde- og fokusring samt et gevind til filtre på 52 mm, men på grund af den indbyggede modlysblænde er det ret besværligt at skrue filtre af og på.
PRIS
5299 kr.