Vægten er knap to kilo på Nikons nye supertele.
Nikon NIKKOR Z 180-600mm F5.6-6.3 VR

Du kan komme helt tæt på fugle og sportsudøvere med det nye zoomobjektiv fra Nikon.

© Nikon.

Nikon lancerer supertele til Z-serien

Med brændvidde op til 600 mm byder Nikon nye teleobjektiv på den længste zoom i Z-serien. Det lanceres sammen med et lysstærkt 70-180 mm objektiv, begge til overkommelige priser

21. juni 2023 af Rasmus Elm Rasmussen

Hidtil har du skulle slippe langt over 100.000 kroner for et objektiv med 600 mm brændvidde til Nikon Z-kameraer. Det nye zoomobjektiv med supertele bør derfor vække interesse hos dyre- og sportsfotografer med Nikon-kamera i Z-serien. 

Nikon NIKKOR Z 180-600mm F5.6-6.3 VR er Nikons første zoomobjektiv i Z-serien med brændvidde op til 600 mm og prisen er overkommelig. 

Længden ændrer sig ikke når du zoomer, da hele zoommekanikken er bygget ind i objektivet.
Nikon NIKKOR Z 180-600mm F5.6-6.3 VR

Hele zoommekanikken er bygget ind i objektivet, så længden ikke ændrer sig, når du zoomer.

© Nikon.

Den store rækkevidde, som starter ved 180 mm, giver gode forudsætninger for at komme tæt på dyr og sportsudøvere. Blændeåbningen er maksimalt F5.6 på de korteste brændvidder og F6.3 på de længste.

Den indbyggede VR billedstabilisering reducerer rystelser med en effekt svarende til 5,5 trin. Objektivet vejer 1995 gram og er vejrforseglet, så støv og fugt ikke trænger ind i mekanikken. 

NIKKOR Z 180-600mm F5.6-6.3 VR er konstrueret så støv og fugt ikke slipper ind i mekanikken.
Vejrforseglet

Nikon NIKKOR Z 180-600mm F5.6-6.3 VR er bygget til at modstå støv og fugt.

© Nikon.

Sammen med supertelen har Nikon lanceret Nikon NIKKOR Z 70-180mm F2.8, som er en kortere men mere lysstærk tele, der er velegnet til såvel portrætter som natur- og byfoto. Objektivets korte fokusafstand på 27 cm giver endda mulighed for at nærme sig noget, der minder om makro.

Du får god baggrundssløring takket være en stor F2.8 blænde.
Nikon NIKKOR Z 70-180mm F2.8

Den store F2.8 blændeåbning sikrer god baggrundssløring.

© Nikon

Med en maksimal blændeåbning på F2.8 samt ni blændelameller er der mulighed for at opnå en kraftig baggrundssløring. Objektivet vejer 795 gram og er vejrforseglet. Begge objektiver er tilgængelige nu og sælges til relativt overkommelige priser.

Nikon NIKKOR Z 180-600mm F5.6-6.3 VR koster 15.490 kroner og Nikon NIKKOR Z 70-180mm F2.8 har en vejledende pris på 11.490 kroner.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...