Objektiver fra Canon

Canon har opdateret deres to zoomobjektiver på 70-200 mm.

Nye 70-200 mm objektiver i L-serien fra Canon

Canon har netop opdateret to af deres klassiske zoomobjektiver på 70-200 mm til dyre- og actionfotografer. De to L-objektiver, der begge er på 70-200 mm er blevet mere vejrbestandige, har fået nye linser og belægninger.

7. juni 2018 af Poul Siersbæk

Canons serie af rødringede L-objektiver er netop blevet opdateret med to nye versioner af de klassiske zoomobjektiver, der dækker området 70-200 mm. 

Canon EF 70-200mm F4.0L IS II USM

Canon EF 70-200mm F4.0L IS II USM

Canon EF 70-200mm F4.0L IS II USM

Det ene objektiv er EF 70-200mm F4.0L IS II USM, der er bygget op omkring en helt ny linsekonstruktion i forhold til forgængeren. 

Der er nu 20 elementer i 15 gruppe, og der er tilføjet særlige belægninger, som skal minimerer generende fænomener som flare og ghost – altså lysreflekser, der kan virke forstyrrende i billedet. 

Både front- og bagglas har desuden fået en særlig belægning, som er nemmere at holde ren.

Canon EF 70-200mm F4.0L IS II USM har fået en ny billedstabilisering, der klarer fem trin. Forgængeren kunne kun klare tre. Stabiliseringen skulle desuden være mere lydløs. 

Den vejledende pris for objektivet er 10.960 kroner.

> Læs meget mere om objektiver her

Canon EF 70-200 mm F2.8L IS III USM

Canon EF 70-200 mm F2.8L IS III USM

Canon EF 70-200 mm F2.8L IS III USM

Det andet klassiske zoomobjektiv er det lysstærke EF 70-200 mm F2.8L IS III USM til professionelle fotografer og krævende entusiaster. 

Objektivet, der er tredje version af klassens flagskib, har ligesom sin lillebror fået nye belægninger, der skal hindre lysreflekser. Også for- og baglinser har fået nye modstandsdygtige belægninger, der gør det nemmere at holde glasset rent.

Objektivet består af 20 linseelementer i 15 grupper, og blænden består af ni cirkulære blade, der skal sikre en flot bokeh ved fx portrætter. 

Prisen for EF 70-200 mm. F2.8L IS III USM er 18.010 kroner.

> Få tre objektiver til din mobil til en helt særlig pris med Digital FOTO. - Se dem her.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...