Panasonic Lumix S 18mm F1.8

Vidvinkel til stort og småt.

Objektivet på 340 gram er grundigt forseglet.

En brændvidde på 18 mm hører til i vidvinkelkategorien, hvor styrken især ligger i at fange de store vidder og fx arkitektur. Denne vidvinkel til full-frame-kameraer med L-fatning kan dog mere end det. Ud over de flotte og detaljerede landskabs- og arkitekturbilleder vi fik, kunne vi nemlig også komme tæt på små detaljer og samtidig opnå en meget fin baggrundssløring. Nærgrænsen er nemlig kun 18 cm.

Skarpheden i midten er i topklasse på alle blænder, mens hjørnerne følger med fra F4.0. Der er let vignettering på fuld blænde, som er væk fra F2.8. Farvefejl ses ikke, og der er kun minimal fortegning i raw-filerne, mens jpeg-filerne er helt fri for fortegning.

Udformningen er enkel og robust, og autofokussen arbejder lydløst og hurtigt.

PRIS

6990 kr.

Testbilleder