Samyangs nye objektiv til Sony har en usædvanlig brændvidde på 75 mm og er bemærkelsesværdigt lille i forhold til andre portrætobjektiver. Trods en vægt på kun 230 gram er kvaliteten i orden. Ved F1.8 er der lidt vignettering og kromatisk aberration, men det forsvinder ved F2.8. Skarpheden i midten er rigtig flot, og den stiger bare op til F8.0, hvor også hjørnerne er helt skarpe. Slørede områder fremstår med en flot, blød bokeh. Autofokus er hurtigere og mere stille end Samyangs 85mm F1.4, men stadig til den langsomme side.
På en ny kontakt kan man skifte mellem at bruge indstillingsringen til manuel fokus og til at justere blænden, hvilket nogle vil få stor gavn af. Objektivet vil også balancere godt på APS-C-kameraer, hvor brændvidden svarer til cirka 112 cm.
PRIS
2995 kr.