Sigma har i forvejen en fin telezoom på 100-400mm F5.0-6.3 til spejlreflekskameraer, og nu har de lavet en ny konstruktion til spejlløse kameraer fra Sony, Leica, Panasonic og Sigma. Det kompakte objektiv balancerede fint på vores Panasonic S1R, og autofokussen arbejdede sikkert, hurtigt og lydløst.
Billedkvaliteten er god uden at imponere. Skarpheden i midten er fin, men hjørnerne er uldne, uanset blænde og brændvidde.
Den vignettering, som sås med spejlrefleksversionen, har Sigma fået styr på. Bokeh’en er pæn. Højlys er dog kun runde i billedets midte, mens de er aflange i siderne. Optikken er godt forseglet, og stabiliseringen er effektiv. En stativfod medfølger ikke, hvilket giver ubalance på stativ. Foden kan tilkøbes.
PRIS
8090 kr.