Sigma 150-600mm F5.0-6.3 DG DN OS | S (FE)

Helt unik til sport og fugle.

Tidligere på året blev vi begejstrede over Tamrons 150-500 mm til Sonys spejlløse kameraer, og nu er Sigma også med. Her er brændvidden på 150-600 mm helt unik, for Sonys eget objektiv er på 200-600 mm. Sigma er på papiret mere lysstærk med F5.0, men den ændrer sig til F5.6 allerede på 175 mm, og rammer dermed Sonys største åbning.

Sigma koster 600 kroner mere end Tamrons bud, og det er helt rimeligt. Sigma er mere gennemført konstrueret, selv om knappen, der låser objektivets zoom er lidt for stram og ikke på højde med Sonys overlegne konstruktion. Der skal også drejes meget langt på Sigmas zoomring for at komme ud på 600 mm. Vi valgte som regel muligheden for at trække i objektivet for at zoome, da det er hurtigere. Sonys zoomgang er kort og helt perfekt.

På stillestående motiver var Sigma på omgangshøjde med Sony, hvad skarphed angår. På motiver i bevægelse ramte Sony lidt bedre. Sigma lider under vignettering og violet farveskær i kontrastrige overgange, og det problem er ikke så udtalt hos Sony, der dermed er bedst, men også 3400 kroner dyrere.

PRIS

11.394 kr.

Testbilleder