Sigma har her skabt en lysstærk vidvinkelzoom til blandt andet landskaber og arkitektur. Objektivet fås til systemkameraer med full-frame-sensor med E-fatning fra Sony eller med L-fatning fra Leica, Sigma selv og Panasonic, som vi testede på.
Objektivet er udført i kraftig plastic, og kun fatningen, som er i metal, er forseglet. Vi havde behagelig kontrol med både zoom- og fokusring, og autofokussen arbejder lydløst og hurtigt.
På 16 mm er der rigtig fin skarphed i midten fra fuld blændeåbning til F11. På de øvrige brændvidder er også F16 flot. Fra fuld blændeåbning til F4.0 er hjørnerne generelt lidt bløde, men ellers ikke. Der er moderat fortegning, og vignettering ses fra fuld blænde til F4.0 i hele zoomområdet.
PRIS
7195 kr.