Med en vægt på kun 470 gram og en kompakt konstruktion er denne standardzoom til Sonys spejlløse kameraer både lettere og mindre end konkurrenten Tamron 28-75mm F2.8 Di III RXD. Til portrætter savnede vi de sidste fem mm i teleenden, som konkurrenten har. Sigma er dog en tand skarpere, og vi var i det hele taget imponerede over, hvor skarpt det tegner. På største blændeåbning er hjørnerne lidt bløde, men der er god skarphed i hjørnerne allerede fra F4.0.
Objektivet er ikke fuldt vejrforseglet, men har dog en lille gummiring ved fatningen, som holder fugt ude. Der er ikke meget kromatisk aberration at spore, og det, der er, kan nemt rettes i fx Lightroom. Objektivet leverer gode farver, og blandt andet hudfarver står flottere end hos Tamron.
PRIS
6689 kr.