Sigma 35mm F2.0 DG DN | C

Skarp sag i glas og metal.

Autofokussen arbejder stille og hurtigt, og objektivet rager kun 6,7 cm ud fra kameraet.

Et 35mm-objektiv kan bruges til både gadefoto, landskaber, detaljer og personer, og dette er Sigmas mindste, letteste og billigste til Sonys full-frame-systemkameraer, som vi testede på, og kameraer med L-fatning. Skarpheden er flot. På de største blændeåbninger er hjørnerne lidt bløde, men stadig flotte, og på F5.6 er også hjørnerne helt skarpe.

Der er tøndefortegning og en del vignettering, hvor hjørnerne bliver mørkere. Begge dele kan dog fjernes helt i fx Lightroom og delvist i kameraet.

Objektivet er lækkert udført med et ydre af metal, også på modlysblænden, og der er en god blændering, der kører tilpas stramt i sine trin.

Baggrundssløringen har en fin bokeh med flot afrundede højlys på de største blændeåbninger.

PRIS

4978 kr.

Testbilleder