Er du et mærkedyr? Det spørgsmål er måske svært at give et entydigt svar på. I nogle sammenhænge er de originale mærker bare bedst, men i andre tilfælde er uoriginale mindst lige så gode – og ofte langt billigere.
Mærker som Samyang, Sigma, Tamron og Laowa er tilsammen lykkedes med at tage en gevaldig bid af markedet. Det anslås nemlig, at tredjepartsproducenterne står for mellem 1/4 og en 1/3 af det samlede salg af objektiver i Europa.
Det fortæller Focus Nordic, der er en af de førende leverandører af grej til foto og video i Europa. Og andelen af uoriginale objektiver har kun været stigende de seneste år.
Her får du tre gode til, at du skal købe de uoriginale optikker.
1. De uoriginale optikker er ofte billigere
2. De uoriginale objektiver giver helt nye muligheder
3. De uoriginale objektiver gør det nemmere at prøve nye fotogenre af
1. De uoriginale optikker er ofte billigere
De uoriginale mærker gør bl.a. sig selv konkurrencedygtige ved at spare en del af reklameudgifterne, så deres objektiver i sidste ende kan produceres billigere end kameraproducenternes egne mærker.
Af samme grund er det måske også derfor, du ikke har hørt så meget om de billigere alternativer.
Det betyder, at du fx kan få Sigma og Sony objektiver, der minder meget om hinanden, men priserne vil ofte være forskellige.

Sigma 24-70mm F2.8 DG DN Art er et godt eksempel på et billigere alternativ. Sonys og Panasonics tilsvarende objektiver er lidt mere elegante i finishen, men optisk og mekanisk er Sigmaen fuldt på højde med originalerne og dermed et tankevækkende alternativ til omkring den halve pris.
© Samyang2. De uoriginale objektiver giver helt nye muligheder
Ofte kommer tredjepartsproducenterne med et helt nyt objektiv, som slet ikke findes blandt kameraproducenternes egne produkter.
Her står de uoriginale indimellem bag deciderede nyskabelser i form af objektiver, der har en konstruktion eller en kombination af blænde og brændvidde, der ikke findes på markedet i forvejen.
Det er fx tilfældet med Laowas 24mm F14 2X Macro Probe, som skabte både forundring og fascination hos makrofotografer.
Probe-objektivet revolutionerede nemlig fuldstændig de eksisterende idéer om, hvad et makroobjektiv skal kunne, og hvordan det bør se ud.
Du kan læse vores anmeldese af Laowas 24mm F14 2X Macro Probe objektiver her.

Brændvidden på 24mm er i sig selv ret speciel. Der er nemlig tale om noget så sjældent som en makrovidvinkel. Det betyder, at du kan komme helt tæt på fx insekter og samtidig have dyrets miljø og baggrund med i billedet og i fokus.
© Sigma3. De uoriginale objektiver gør det nemmere at prøve nye fotogenre af
Når de uoriginale mærker ofte giver store besparelser, er det nemmere at prøve nye fotogenrer af.
Det kan fx være, du kan finde et makroobjektiv til den halve pris af det, originalerne koster – og så gør det ikke så ondt i pengepungen at købe nyt.

Tamrons 18-270 mm F/3.5 -6.3 Di II VC PZD er et fint allroundobjektiv, som koster omkring 2600 kroner.
© Tamron