Indledning
Det kraftigste zoomobjektiv fra Sony – og de fleste andre – går til 600 mm, men det er der nu lavet godt og grundigt om på. Godt nok er Sonys 200-600mm fra 2019 godt til bl.a. fugle, natur og sport, men en gang imellem vil man gerne endnu tættere på.
Det nye 400-800mm minder på mange måder om den mere lysstærke lillebror på 200-600 mm. Vi havde da også i de fleste situationer svært ved at se forskel på de to ift. billedkvaliteten. Sonys nye rekordholder er overbevisende skarp og uden de store farvefejl i overgange, som man ser det hos nogle originale mærker på de lange brændvidder.








