Tamron 28-200mm F2.8-5.6 Di III RXD

Superzoom i topform.

Med en brændvidde på 28-200 mm falder Tamrons nye objektiv til Sonys full-frame-systemkameraer i kategorien “superzooms”. Typen er ikke ligefrem kendt for en fantastisk billedkvalitet, men det ændrer Tamron nu. Objektivet leverer nemlig fin skarphed på alle brændvidder, og på fuld tele er den imponerende i betragtning af, at det er her, mange zoomobjektiver falder igennem. Der er lidt vignettering på de to største blænder og synlig fortegning på 70 mm. Sidstnævnte korrigeres dog i jpeg-billederne. Baggrundssløringen er fin og blød, omend højlysene er lidt kantede.

Objektivet har en lås, der forhindrer zoomen i at glide ud, men det er slet ikke et problem. Vi så hellere en knap til at skifte til manuel fokus direkte på objektivet, for selv om fokus for det meste er både lydløs og hurtig, så oplevede vi, at den fik problemer, når der var elementer i forgrunden tæt på kameraet. Objektivet her er mere lysstærkt end konkurrenterne på markedet, og det havde været lækkert, hvis brændvidden gik ned til de klassiske 24 mm – så kunne vi godt have undværet nogle mm i tele.

PRIS
6350 kr.

Testbilleder