Tamron 150-500mm F5.0-6.7 Di III VC VXD

Tamron 150-500mm F5.0-6.7 Di III VC VXD er robust bygget med kraftig forsegling.

© Tamron

Tamron er klar med en ny superzoom og en lysstærk vidvinkel

Objektiverne Tamron 150-500mm F5.0-6.7 Di III VC VXD og Tamron 11-20mm F2.8 Di III-A RXD giver Sony-fotografer nye muligheder.

Tamron har i dag lanceret to nye objektiver med Sony-fatning. Det ene er det kraftige zoomobjektiv Tamron 150-500mm F5-6.7 Di III VC VXD til Sonys full-frame-kameraer med FE-fatning. 

Trods sit store brændviddeområde er objektivet utroligt kompakt med en længde på kun 21 cm. På fuld tele er længden bare 28 cm. Objektivet vejer 1725 gram og er udstyret med en lynhurtig fokusmotor, vejrforsegling og kraftig billedstabilisering. 

Prisen er 12.399 kroner.

>>Læs også: Det skal du vide før du køber objektiv

Tamron 150-500mm F5.0-6.7 Di III VC VXD

Tamron 150-500mm F5.0-6.7 Di III VC VXD har en medfølgende stativfod. 

© Tamron

Vidvinkel med rekordhøj lysstyrke 

Den anden nyhed er objektivet Tamron 11-20mm F2.8 Di III-A RXD. Det er verdens første ultravidvinkel med zoom og en lysstyrke på F2.8 til Sonys APS-C systemkameraer med E-fatning. Her svarer brændviddeområdet til 16,5-30 mm.

Optikken er meget lille med en længde på kun 8,6 cm. Nærgrænsen er bare 15 cm, og objektivet er kraftigt forseglet. 

Prisen er 7.299 kroner.

>>Læs også: Det betyder tallene på dit objektiv

Tamron 11-20mm F2.8 Di III-A RXD

Tamron 11-20mm F2.8 Di III-A RXD vejer kun 335 gram.

© Tamron

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...