Indledning
Jo flere detaljer du kan se, jo bedre vilkår har du for at redigere fotos. Med en opløsning på hele 6K har ASUS' skærm så mange pixels, at den kan vise et foto på 20,4 mio. pixels uden at nedskalere. Den høje kontrast på op til 3000:1 sikrer samtidig gode forudsætninger for at se de dynamiske detaljer og med 600 nits er der også udmærkede muligheder for at arbejde med HDR, om end ikke på højeste niveau.
Skærmen kan vise over en milliard farvenuancer og er farvekalibreret fra fabrikken med en nøjagtighed på Delta E < 2. Den viser 98 procent af farverummet DCI-P3 og 100 procent af sRGB.
Det er et fremragende værktøj at redigere fotos på. Når vi skiftede fra en 2K-skærm på 27 tommer, vi havde stående ved siden af, blev nye detaljer synlige, som gjorde en konkret forskel i de redigeringsvalg vi traf.
Læs mere
Den høje opløsning betød også, at vi kunne få plads til mere indhold på skærmen. Billedet, vi redigerede, fik mere plads, og vi kunne have flere værktøjer fremme på én gang i Lightroom Classic.
Der er rig mulighed for at finindstille og vælge forindstillinger, men som på de fleste skærme er betjeningen med de indbyggede knapper ret besværlig. Det er nemmere med det overskuelige program, ASUS DisplayWidget Center, hvor du kan foretage indstillinger med mus og tastatur.
Blandt forindstillingerne gemmer sig et lille guldkorn til Mac-brugeren. Når du vælger M Model P3, tilpasses skærmens billede, så det matcher en Mac-skærm. Det kan være en fordel, hvis du eksempelvis skifter mellem at arbejde mobilt på en MacBook og stationært via ASUS-skærmen. Så stemmer visningen af dine fotos og redigeringer altid overens.
Vil du have optimale forudsætninger for at redigere dine fotos, er ProArt Display 6K PA32QCV således et stærkt værktøj.
PRIS:
10.614 kr.
2 hurtige om ASUS ProArt Display 6K PA32QCV
Skærmen har en særlig belægning som reducerer genskin og sikrer en flot billedgengivelse.
Der er både HDMI 2.1, DisplayPort 1.4, usb-hub, to Thunderbolt 4-porte og mulighed for at forbinde hovedtelefoner via skærmen.
Sådan gjorde jeg
Jeg redigerede billeder af forskellig art, ikke mindst billeder med stor dynamik, hvor jeg kunne teste kontrast- og HDR-visning. Skærmen var koblet på min MacBook Pro, så jeg kunne teste, hvor godt den matchede gengivelsen på den bærbare computers skærm.
Her er min konklusion
Med ProArt Display 6K PA32QCV kan du se de fineste billeddetaljer og redigere med stor præcision. Muligheden for at matche gengivelsen med en MacBook er en stærk feature, hvis du skifter mellem at arbejde bærbart og stationært.
Dommen
+
Detaljer, kontrast og farver på højt niveau.
Overdådigt udvalg af tilslutninger.
Prisen er fornuftig – egenskaberne taget i betragtning.
–
Mulighederne for HDR kunne være bedre.
Ingen sensor, der slukker skærmen, når man er væk.
Karakter
Specifikationer
6016 x 3384 pixels, opløsning
32 tommer
3000:1 skærmkontrast
60 Hz opdateringsfrekvens

