Nem billedbehandling med ny tavle-pc fra Samsung

Med Galaxy Note 10.1 lancerer Samsung et nyt koncept, hvor den interaktive pen og split-screen funktion gør det lettere at billedbehandle i fx Photoshop.

7. august 2012

Samsungs seneste tavle-pc hedder Galaxy Note 10.1. Den tilhører Galaxy Note-familien og kombinerer mobiltelefoni med Samsungs fleksible tablet-platform og den interaktive pen, S Pen. Galaxy Note 10.1 er desuden udstyret med en split-screen funktion, der muliggør helt nye oplevelser. Interaktiviteten er øget, og i stedet for blot at forbruge indhold produceret af andre, kan man aktivt skabe og dele sit eget indhold.

Note 10.1 er udstyret med den unikke S Pen, der fungerer som en smart digital kuglepen, der med fordel kan anvendes til billedbehandling. Galaxy Note 10.1 kommer fx med en pen-kompatibel version af Adobe Photoshop Touch, der er optimeret til at understøtte S-Pennens trykfølsomhed og er et ideelt værktøj for hurtig og professionel billedredigering. S Pennen er også et perfekt arbejdsredskab til at tage noter under et møde. Håndskrift forvandles enkelt til tekst på skærmen, så man kan sende noter direkte videre via e-mail eller sms. Man kan også markere tekst, skrive noter i margenen eller lave korrekturrettelser i allerede eksisterende dokumenter.

Galaxy Note 10.1 har en skærm på 10,0 tommer med en opløsning på 1280 x 800 pixels, operativsystemet Android 4.0 og Touchwiz. Tavle-pc'en er udstyret med en Quad Core-processor på 1,4 GHz med 2,0 gigabytes RAM-hukommelse. Der er desuden to kameraer, Bluetooth , usb, wi-fi, og 16 gigabytes intern hukommelse. Den vejledende udsalgspris er 5000 kroner.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...