Vallerret Hatchet

Fotohandske lukker hullet.

Det sorte skind er mere blankt, end billedet viser.

Fire nye par handsker er der kommet fra norske Vallerret. Her gælder det modellen Hatchet, der er stærk, robust og egnet til krævende udendørsliv. Alle handsker fra Vallerret er beregnet til fotografering, hvor både tommel- og pegefingre kan vippes tilbage, så man har fingerspidserne fri.

Desværre er magnetlåsene på de fire fingre ikke så stærke. Hatchet er dog så kraftig i materialet, at handskens fingerspidser ikke vipper tilbage over fingrene.

Udvendigt er der gedeskind, og foringen er i merinould og Primaloft-fiber. Vi kom ikke under fem frostgrader i testperioden, hvor vi nemt kunne holde varmen. Det meget blanke skind rammer ikke helt vores smag, men de lange håndledsmanchetter lukker effektivt hullet mellem handske og jakkeærme.

PRIS

769 kr.