Vallerret Markhof Pro V3

Meget mere magnetisk.

På tommelfingeren er der ruskind til at tørre objektivet af med.

Norske Vallerret laver gode fotohandsker og har mere end ti modeller i programmet. Vi er generelt begejstrede, men har flere gange kritiseret magneterne på handskernes tommel- og pegefingre for ikke at være stærke nok. Magneterne skal sikre, at fingerspidserne kan blottes ved behov, så man kan fotografere med handskerne på. Den kritik er nu blevet hørt – i hvert fald har Markhof Pro V3 fået større og dermed mere effektive magneter.

Modellen er en af fire nyheder denne sæson og kan både bruges i naturen og i byen. V3 ligger isoleringsmæssigt i midten af udvalget og holder fint hænderne varme i let frostvejr. En anden forbedring i forhold til den gamle version er den forlængede manchet, der luner ekstra omkring håndleddet.

PRIS

625 kr.