Mens actionkameraer fra GoPro stort set ligner sig selv i forhold til første generation fra 2006, må man lade DJI, at de tænker ud af boksen. Deres første model, Osmo Action fra 2019, lignede konkurrenten, men Action 2 er en helt anden sag. Det er først og fremmest magnetisk, så man ikke skal rode med skruer for at sætte det fast på de forskellige holdere til hånd, bryst, bil osv. Med et snuptag kan man skifte fra en mount til en anden.
Action 2 består af to dele. Det øverste modul med optikken på den ene side og den lille, men gode OLED-skærm på den anden kan bruges solo og vejer kun 56 gram. Sætter man det på magnetisk vis sammen med strømmodulet går man fra cirka en times batteri til knap tre i alt. Her får man desuden en ekstra skærm, der vender samme vej som optikken, så man kan komponere, hvis man optager sig selv.
Video kan optages i op til 4K med 120 billeder i sekundet, der giver en sprød slowmotion. Videokvaliteten er samlet set på højde med GoPro HERO10. I udfordrende lys oplevede vi mindre støj og flimmer hos DJI. Til gengæld så vi andre situationer, hvor Action 2 havde en smule sværere ved at styre højlysene trods en lidt større sensor på 1/1,7 tommer. I forhold til billedvinkel vinder Action 2 klart med hele 155 grader, der fx i en lille bil gør det muligt at få det meste af kabinen og passagererne med. Billedstabiliseringen er helt forrygende i dagslys.
Action 2 er lækkert og gennemtænkt, men kan med sine kompakte mål udfordre finmotorikken. Desuden kan frontlinsen ikke udskiftes hurtigt og billigt efter et styrt, så derfor foretrækker vi det lidt mere hårdføre GoPro 10 – hvis vi absolut skal vælge.
PRIS
4190 kr.
Det syntes vi efter ...
45 minutter: Magnet og klips holder fint sammen på modulerne.
6 timer: Medfølgende udstyr gør det nemt at montere Action 2.
Dommen
+
Nytænkt og elegant design med praktisk magnet.
Laver lige så god video som GoPro HERO10.
Responsiv skærm, fin menu og haptisk feedback.
–
Mere modtagelig over for asfalteksem ved styrt end konkurrenten.
Fotokvalitet og -opløsning er i den lave ende.
Testoptagelser
Oplever du at noget af vores indhold er blokeret, kan det skyldes dine cookieindstillinger.
Oplever du at noget af vores indhold er blokeret, kan det skyldes dine cookieindstillinger.
Oplever du at noget af vores indhold er blokeret, kan det skyldes dine cookieindstillinger.
Oplever du at noget af vores indhold er blokeret, kan det skyldes dine cookieindstillinger.